Forfatter Ane-Marie Kjeldberg – Fem bøger jeg ikke glemmer

af d. 4. februar 2016
 

Min mor læste højt for mig, fra jeg var helt lille. Da jeg var seks år, fik jeg endelig lov selv at lære at læse, og min mor introducerede mig for Silkeborg Børnebibliotek. Siden har bøger altid fulgtes med mig. De har været glæde, trøst, forankring, ja, jeg er lige ved at sige nære venner gennem medgang og modgang.
Mine forældre inddrog mig ikke i ret høj grad i deres sociale liv. Der kom meget få gæster i deres travle hjem, og jeg, den lille efternøler, blev kun sjældent taget med, når de traf andre mennesker ude i verden. Jeg tror, det gjorde, at bøger for mig blev meget interessante som kilde til virkeligheden i andre hjem, andre liv. I hvert fald har skildringer af dagligliv altid fascineret mig, samtidig med at bøger, der viste magien og det storslåede i tilværelsen, også kunne få mig til at glemme alt omkring mig. Med tiden udviklede jeg også stærk hang til bøger, der arbejdede med det uudsagte og uudsigelige.
Det er pokkers svært kun at udvælge fem bøger, der har gjort indtryk. Jeg har jo reoler fulde af dem!
Men lad os give det et skud (og jeg er allerede nu ked af ikke at have plads til at nævne Astrid Lindgren (særligt Vi på Krageøen), Maria Lang, Troels-Lund (Dagligt Liv i Norden), Homer, Blicher, Gudmundsson, Sebald etc. etc.).

 

1) ”Laura-bøgerne” af Laura Ingalls Wilder:

laura(De må endelig ikke forveksles med den rædsomme Det lille Hus på Prærien-tv-serie. Den tager kun et særdeles løseligt udgangspunkt i bøgerne.)
Min dansklærer læste de første af bøgerne højt for min skoleklasse, da vi var omkring de 10 år. De fleste af kammeraterne kedede sig hurtigt ved det, men jeg var fuldstændig opslugt. Bøgerne har fulgt mig siden, og jeg har læst dem forfra og bagfra samt læst dem højt for mine tre døtre igen og igen. Bøgerne fortæller om forfatterens barndom som næstældste datter i en pionerfamilie i slut-1800-tallets Amerika. Familien knokler, lever ensomt og spartansk, rejser med prærievogn gennem øde landskaber og er til tider udsat for stor fare; men midt i alt dette formår forældrene at give deres børn tryghed, opretholde en respektfuld omgangstone og en tro på det gode i mennesker og livet.
Og midt i det hele er også familiefaderens evige udlængsel og hans trang til at være alene (med sin familie) i naturen og langt fra civilisationen.
Desuden er bøgerne én lang anvisning på, hvordan man klarer sig uden at skulle indkøbe ret meget andet end salt, krudt og rudeglas (og sidstnævnte kan godt erstattes af en udspændt svineblære, ved alle vi Laura-aficionados!). For mig er disse bøger uden tvivl blevet en karakterdannende manual udi ideelt familieliv, evnen til at overleve på en sten og troen på, at mennesker har en god og værdig kerne. Samt en kim til den aldrig opfyldte drøm om at drage definitivt til skovs eller fjelds og blive selvforsynende og uafhængig af en til tider frustrerende verden.

Læs en anmeldelse af ‘Det lille hus i den store skov’.

 

 

Scan0003

2)  ”Miseri Mø”: 

Samling af danske folkeeventyr. En vikar læste højt af dem, da jeg gik i skole, og jeg var fanget. Fik siden bogen til jul eller fødselsdag og læste den igen og igen. Nogle af historierne var dog så grumme og uhyggelige, at jeg næsten ikke turde læse dem til ende. Disse fortællinger var så anderledes end Brødrene Grimms i mine barneøjne lidt fjollede eventyr. I Miseri Mø var der saft og hele mytens kraft, og selv om jeg ikke kunne sætte de ord på det dengang, var min barnesjæl modtagelig. Myterne er stadig spændende for mig som voksen på grund af deres identifikationskraft hen over århundreder, og i de senere år er jeg blevet mere og mere opmærksom på at prøve at inddrage mytologiske motiver i mit eget skriveri.

 

 

3) ”Spoon River Anthology” af Edgar Lee Masters:

spoonBogen er fra 1915, men evigt aktuel, for den handler om den historie, vi fortæller om os selv, og den andre fortæller om os – og så sandheden, som findes et sted midt imellem. Eller nok snarere slet ikke findes, for vores livsfortællinger og de beretninger, der måske står tilbage nogle år efter vores død, er udvalg af begivenheder, udvalg af vinklinger – og det ufortalte er så mægtigt, og glemslen endnu større.
Spoon River rammer mig igen og igen i mellemgulvet, når “Masters raises the dead ‘sleeping on the hill’ in their village cemetery to tell the truth about their lives”, som bogen er blevet beskrevet. Bogen består af gravskrifter over Spoon Rivers døde, formuleret af de døde selv. De enkelte gravskrifter står ofte i uforenlig modsætning til hinanden, eller martrende sorger og savn afsløres i en stille bisætning eller i sammenstillingen af to tekster. Bogen kunne lyde uendeligt sørgelig, men det er den ikke. Den er ud over begreber som sørgelig. Den er blot dette: ganske korte logs over den korte tid, vi er levende. Og over det, vi ikke siger, mens vi lever; det vi ikke kommer igennem med; det vi ikke vil igennem med; det vi ikke ser.
For mig som forfatter er bogen en evig påmindelse om at holde fast, når jeg mærker det usagte og usigelige – og en påmindelse om at forsøge at sige bare lidt af dette usigelige.

 

 

 

4) ”M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under” af Kenzaburo Oe:kenzaburo1

En fortryllende og fortryllet roman om en dreng, der udvælges til at huske sin landsbys myter og fortællinger. Vi følger landsbyens grundlæggere på deres vandring ind i de store skove, og vi hører om en fortid, hvor alle var del af ’de store skoves under’, og en nutid, hvor ingen mere er. Det kunne lyde kedeligt og syret. Syret er det, men absolut ikke kedeligt, hvis man overgiver sig til bogens stemning og præmisser. Vi er i myternes land, men også i et land hvor myterne er sande, og menneskene lever og skal klare sig i den daglige tilværelse, som er i familie med den, vi alle kender.
Kombinationen af dagligliv med myter og med troen på noget større er ærefrygtindgydende velskrevet. Oe er da heller ikke en hr. hvem som helst, men er modtager af Nobelprisen i Litteratur i 1994.

Læs en anmeldelse af ‘M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under’.

 

 

5) ”Den gode amerikaner” af Hans Schmidt Petersen:

amerikanerBogen er ikke en krimi, selv om den lægger ud med en vis krimi-facon.
Kort fortalt handler romanen om nogle små drenges forsvinden, om kærlighed, om massehysteri og måske om en ny religions opståen. Og så handler den rigtig meget om København. Bogen er stærkt forankret i virkeligheden, men leviterer efterhånden ind i en form for magisk realisme, som bliver mere og mere magisk – og helt sin egen. Fortællingen er på en gang skræmmende og dybt beroligende, fordi den har held til at formidle en følelse af, at den rummer alle livets aspekter, også de ubeskrivelige og uforståelige.
En meget stor bog, som desværre forblev lidt overset ved sin udgivelse i 2006, idet en række anmeldere ikke forstod den eller blev voldsomt irriterede over, at de ikke kunne sætte den i bås. Nogle anmeldere var dog heldigvis i stand til at se bogens (måske noget udanske) store kvaliteter. Bl.a. var Politikens anmelder begejstret og kaldte bogen ’genialt foruroligende’. En bog, som jeg vil huske for altid. At jeg i sin tid fik lov at læse den, da den kun var manuskript, gør den naturligvis ekstra dyrebar for mig.

Læs en anmeldelse af ‘Den gode amerikaner’.

 

 


DOT_8194Om Ane-Marie Kjeldberg:
Har en række romaner, (erotiske) noveller og fagbøger bag sig.
Ane-Marie Kjeldberg har en forkærlighed for i sin skrivning at beskæftige sig med det, som vi af forskellige årsager ikke så gerne taler om.
”Troværdigt og medrivende” – Politiken om Marcipansøstre.
”Forfatteren afslører en stor indsigt i den menneskelige psykologi” – Litteratursiden.dk om  ’Aktstykker’.

Uddannet inden for voksenpædagogik, suppleret med studier i klassisk filologi og ditto arkæologi.
Født i Silkeborg 1960, har boet i Oslo og på Sjælland, men er nu tilbage i det jyske.
Har arbejdet som bl.a. redaktør og skrivelærer.
Seneste udgivelse er krimien ’Jeg får døden’ (om mord og svindel i alternative helbrederkredse), som Litteratursiden.dk gav følgende ord med på vejen: “Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere.”

Læs anmeldelserne af Ane-Marie Kjeldbergs bøger på Bogrummet
Liste over udgivelser
Mere om forfatteren
Forfatteren på Facebook

Forfatterfoto: Dott Ovesen