Anmeldernes favoritter 2018

af d. 2. januar 2019
 

Vi har igen i år spurgt vores anmeldere, hvilke tre bøger der har været deres største læseoplevelser i 2018. Det har ikke været let for alle at skulle udvælge tre bøger, da der har været rigtig mange gode læseoplevelser. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores anmeldere, forlagene og ikke mindst forfatterne, der beriger vores liv med deres ord!

Vi har i 2018 udgivet 672 anmeldelser på Bogrummet, og det er en pæn blanding af nye og gamle bøger, som anmelderkorpset har udpeget. Her er deres bud:

 

Ulla Weishaupt:

Året har budt på rigtig mange fremragende bøger og det kan være svært at vælge hvilke tre, der skal fremhæves på bekostning af så mange andre.
Men skal jeg vælge bredt er jeg kommet frem til følgende:

1) Hvor jeg var barn, var der isbjørne – Erindringer fra Grønland af Anne Knudsen

Jeg har valgt denne dels ud fra at den er fantastisk skrevet, men også fordi den skildrer en tid som ikke er mere og et stykke historie, som er værd at tage med sig, når man skal forstå Grønland som det er i dag.

“Hvor jeg var barn, var der isbjørne Erindringer fra Grønland”, er en fantastisk bog som tager os tilbage i tiden til et Grønland fra 1954 til 1961, set med et barns øjne, men fortalt af en kvinde, hvis sproglige evner ikke fornægter sig. Anne Knudsen var bare 6 år da hendes far fik job på Grønland og familien rykkede teltpælene op. Det var noget af en omvæltning, ikke bare klima og natur, men hele kulturen og menneskesynet, feks. florerede racismen uden hindring.

Samtidig med at bogen er en erindringsbog om barndommen og en familie der bryder ud af trygge rammer, for at bygge noget nyt op, er det også en  dokumentation af et stykke Grønlands historie. Dels om et land i en brydningstid, hvor vestlige normer og kultur maser sig på, men også et sidste blik tilbage til det fangersamfund der var engang, hvor samlivet med naturen og fangernes udbytte var altafgørende for de små samfund, samfund der lever afsondret fra omverden i seks måneder grundet isen. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Gæld til Djævelen af Lisa Hågensen 

Den skal med, for hun kan skrive så hårene rejser sig på armene. Jeg har kun læst to bøger af hende, men det er helt sikkert en forfatter jeg vil følge.

Siden jeg læste ‘Hendes blå øjne’, har jeg glædet mig til fortsættelsen kom. Nu er andet bind af serien med de to bibliotekarer Raili og Ylva udkommet, denne gang med hjælp af kollegaen Solveig.

Som i første bog bevæger vi os lidt ud over det naturlige. Så en hyggelig hvid jul, kan udarte sig til en skræmmende og gruopvækkende oplevelse, man helst vil leve foruden. Det hele starter som en uskyldig slægtsforskning, men jo dybere der graves kommer det frem, at der i 1612 skete noget som den dag i dag påvirker en hel slægt, og Ikke bare slægten, men også andre der blander sig i fortiden. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Den opdagelsesrejsende af Katherine Rundell

Endelig vil jeg gerne fremhæve en ungdomsbog. Her er der virkelig tale om en kvalitets bog. Det er nutidens svar på de gamle klassikere, som vi læste da vi var børn. God underholdning, den er velskrevet og fængende.

Katherine Rundell (1987) har her skrevet en fantastisk bog, en rigtig klassiker i stil med Jules-Gabriel Verne bøger eller Indiana Jones som bog. En bog som fanger både målgruppe 8 – 13 år, men så sandelig også oplæseren. Jeg følte mig sat tilbage til min barndom hvor jeg læste om David Livingstone, Kaptajn Grants børn og Joseph Rudyard Kipling fortællinger.
Handlingen foregår sidst i 20’erne, et lille fly med fire børn styrter ned i Amazonas vilde jungle, piloten omkommer men de fire børn i alderen fem til tretten overlever. Fred, Con, Lila og Max står nu over for deres livs udfordring, hvordan holder de sig i live og hvordan finder de ud af junglen. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Ulla Weishaput

____________________________________________________________________________________

Jens Markvardsen:

Egentlig burde jeg bare sige Einar Már Gudmundssons samlede værker, men det er jo meget mere end tre bøger. Så bortset fra at jeg kun varmt kan anbefale den poetiske islænding, må min top tre være disse, uden at det er i nogen specifik rækkefølge i øvrigt:

1) Du store verden af Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft

Kloge samtaler serveret fra et morgenmadshotel på den svenske kyst. Det er altid rart at blive klogere, og samtidig mindet om, at det at være respektfuldt uenige er ganske sundt. Deres politiske uenigheder til trods, er de rigtigt gode venner.

Velkommen i samtalekøkkenet hos to store politikere: Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft. To mand fra hver sin politiske fløj, som er overraskende gode venner og som har et debatprogram på DK-4, hvor de diskuterer verdens gang. I en god tone, og de er faktisk enige langt henad vejen. Imponerende, særligt den gode tone, som ellers fuldstændig fraværende når dagens karrierepolitikere toner frem på skærmen. Men Uffe og Mogens kan noget så simpelt som at holde en respektfuld tone, også når de er uenige. Respekten er der på trods af uenighederne. Reelt er det det der kendetegner gode venner. Det burde egentlig ikke være et særsyn blandt politikere, der trods alt – i det mindste i teorien, har diplomatiet som deres vigtigste personlige egenskab. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Jerusalem: Chronicles from the Holy City af Guy Delisle

En tegnet dagbog fra et splittet land. Igen en fremragende anledning til at lære en hel masse, mens man er grænseløst godt underholdt.

At være en hund i et spil kegler, – det kunne være den overordnede titel på Delisles forfatterskab. Som den naive uden kendskab til omgivelserne, har han rejst og observeret i verdens mest lukkede lande. Nordkorea, Burma og nu Israel. Hans arbejdsmetode er at sætte sig ned med en blyant og skitsere det han oplever, og der er ikke tid til alverdens detaljer når man sidder ved et israelsk tjek point hvor bevæbnede, nervøse unge soldater patruljerer. Delisles stil er derfor meget karikeret, ja næsten ikoniseret. Delisles skaber på den måde sin egen niche, med kombinationen af hans grafiske særpræg og den tegnede rejsereportage, for dem findes der dælme ikke mange af. (Læs hele anmeldelsen)

 

3)  Den skaldede mand af Jakob Martins Strid 

Strid er en fremragende tegner og kreativ historiefortæller. Der er seks fortællinger, hvoraf den første om de to evigt uenige siamesiske tvillinger er min store favorit.

Den skaldede mand er simpelthen dødhamrende morsom. Ikke kun set med barneøjne, man fandenfiseme også med voksenøjne. Fem herlige, gakkede, uforudsigelige historier fra Strids anarkistiske tegnestue. Først introduceres vi til et siamesisk tvillingepar af hankøn. Iklædt grønt jakkesæt er de to dejlige kanutter fuldstændig uenige i et og alt. Den ene elsker at gå tur, den anden hader det, så han slæbes modstridende gennem byen, med hælene plantet i jorden. Til gengæld elsker han at glo fjernsyn, hvilket den første hader som pesten, så når de sidder foran fjernsynet ser den første allerhelvedes sur ud. Den anden ser faktisk også lidt sur ud, men det er nok det tvære selskab der gør det.(Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Jens Markvardsen

____________________________________________________________________________________

Ann-Charlotte:

1) Den rullende kanon: En antologi af yndlingsdigte udvalgt af Thomas Boberg og Ib Michael

242 yndlingsdigte udvalgt og redigeret af Ib Michael og Thomas Boberg. Thomas Boberg har desuden stået for flere af oversættelserne.

Den rullende kanon er som en skattekiste fuld af de skønneste juveler fra alle tider og alle verdenshjørner.

Nogle gange kan man læse ti digte, andre gange kun tre eller et enkelt, fordi de mætter og har forskellige grader af koncentrat, som skal fordøjes. Digtene påvirker hinanden i farve, duft og indhold. Nogle kræver tilbagevenden, før digtets unikke verden åbner sig op.

Man rejser fra gamle europæiske dybt romantiske strofer til beatpoeternes USA, fra latinamerikanske små vers til fåmælte ord fra en træt beduin. Skandinaviske digtere blander sig flot i koret repræsenteret med både nutidige og ældre forfattere – ikke sjældent  med intentionen om at nærme sig digtets væsen, som i Edith Södergrans Beslutning, som jeg bare forelskede mig i (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina af Sabahudin Hadžialić m.fl.

Der er en omhyggelighed og en alvor med livet og med lyrikkens undersøgelser, som rører mig meget dybt, når jeg læser den perlerække af digte, som treogfyrre forskellige digtere, nogle emigranter, andre bosat i Bosnien i dag, har leveret.

”Øjet” og ”spejlet” er gennemgående begreber i mange af de unge bosnieres digte. Det samme er ”huset” og ”fædrelandet”. Nogle beskriver konkret de huse, som ikke længere findes fra deres barndom, mens andre kredser omkring at skabe den ramme, hvorfra de skal opfatte sig selv, historien og fremtiden fra, en ny identitet? Stadig lurer spørgsmålet om, hvorfor og hvorfra kom den ondskab, og kan lyrikken være med til at genskabe en (ny) identitet efter det ”indbrud”, som krigen efterlod? Fædrelandet optræder som både det fysisk tabte land, men også som tab af selvforståelse (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3) Marie Curie – et lys i mørket af Anja C. Andersen, Frances Andreasen Østerfelt og Anna Blaszczyk

Denne graphic novel fortæller i smuk grafik historien om en enestående kvinde, der ender med at blive nobelpristager i både fysik og kemi og første kvindelige professor på Sorbonne i Paris.

I 1867 kommer Marya til verden i en lærerfamilie i det russisk besatte Warszawa. Hun er et intelligent barn, der allerede som 4-årig læser, og hun deler hurtigt sin fars interesse for fysik og kemi.

I skolen må de kun tale russisk, men i hjemmet dyrker familien stadig det forbudte polske sprog og læser litteratur af både polske og udenlandske forfattere. Maryas barn- og ungdom beskrives med udvalgte billeder og tekst, bl.a. bidder af Maryas dagbog.

Familien står sammen om at få uddannelse. Først tager Maryas søster til Paris for at uddanne sig til læge, og efter fem år er det blevet Maryas tur til at læse. Hun rejser også til Paris, hvor hun kan bo hos søsteren, der er blevet gift. I Paris bliver Marya nu til Marie. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Ann-Charlotte

_________________________________________________________________________________

Lars Poulsen:

Det er altid svært at udvælge de bøger der har været noget helt specielt i det forgangne år. Valget er faldet på tre titler der er meget forskellige, men alle har både historien og sproget i højsædet.

1) Glasnøglen af Alex Karl Morell

Den mest bizarre spændingsroman jeg nogensinde har læst. Bag pseudonymet Alex Karl Morell, gemmer sig to etablerede danske forfattere.

Ifølge forlaget gemmer der sig to etablerede danske forfattere bag pseudonymet Alex Karl Morell. Hvem de er, vides ikke. Men deres bog “Glasnøglen”, hvis første kapitel er skrevet af Ib Michael, er nok den mest bizarre spændingsroman jeg nogensinde har læst – og det skal forstås meget, meget positivt.

Forlaget skriver om “Glasnøglen”:

“Som hobby-ornitolog er Kathrin begyndt at betragte fugle med stigende mistro. Der er for mange, og de opfører sig ikke, som de plejer. Da hun stiller et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål om ørne til en dansk journalist i Thailand, vendes der op og ned på hendes ellers så stilfærdige liv. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Miraklernes tid af Anne-Laure Bondoux

En utroligt smuk og velskrevet bog om flygningedrengen Koumail, skrevet 
med drengen som jeg-fortæller.

Forlaget (Vild Maskine) siger i deres materiale til skoler, at bogen egner sig for 12-16 årige. Det gør den måske også, men jeg tror at de skal være mere 16 end 12 for at forstå bogen til fulde.

Vi møder hovedpersonen Koumaïl/Blaise (det giver mening når man læser bogen) da han er syv år gammel, og følger ham til han er 20. Koumaïl er bogens jeg-fortæller.

Der skal meget til før en bog giver mig en klump i halsen og fugt i øjenkrogen, men det gør “Miraklernes tid”. Det er noget af det mest velskrevne og velfortalte jeg har læst meget, meget længe. Selv om historien er alvorlig, grum og på mange måder helt forfærdelig, formår Bondoux at fortælle den med et barns sind. Et barn der aldrig har kendt til andet end flugt, til at miste og til at sandheden mildest talt er relativ. Et barn der gang på gang mister dem han har kær, og gang på gang jages fra et sted til et andet. På flugt fra en krig han ikke helt forstår hvad er, men det er hans verden, og Bondoux fortæller hans historie med en barnlig naivitet der er utrolig godt ramt. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Et helt liv af Robert Seethaler 

En undseelig lille bog med en meget stor historie om enspænderen Andreas Egger. Der sker ikke alverden i hans liv, men det bliver i det simple at den store fortælling opstår.

For nogen tid siden var der i facebookgruppen “Litteraturklubben” en der anbefalede Robert Seethalers lille roman “Et helt liv”. De rosende ord fra dem der havde læst bogen ville ingen ende tage, og jeg tænkte at den nok var et bekendtskab værd.

Nu har jeg læst bogen, og må oplade min røst sammen med det øvrige lovprisningskor. “Et helt liv” er ganske enkelt en lille perle. Med sine blot 154 sider gør bogen, ligesom hovedpersonen Andreas Egger, ikke meget væsen af sig. Forfatter Robert Seethaler er åbenlyst heller ikke en mand af mange ord, men dem han vælger at bruge, gør det ud for en meget stor roman.

Som ung mand er Andreas Egger med til at bygge den første bjergbane til turisterne, men helst holder han sig for sig selv, som voksede han sammen med det omgivende landskab. Andreas er en mand af få ord. Anden Verdenskrig bliver en kort parentes i hans liv. Hjemme venter Marie – en vidunderlig kvinde, som på forunderlig vis elsker Andreas efter at have oplevet ham træde i karakter. Sammen får de en stille, men god tid, inden Marie på tragisk vis rammes af en lavine. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Lars Poulsen

___________________________________________________________________________________

Nordstranden:

Grusom læsning nedfældet med smukke penne.
Alle bøger, der har afsæt i forfatternes liv og har gjort et stort indtryk på mig. Biografier er der masser af, og ofte er det lidt kedeligt at høre en opremsning af, hvad forfatteren har oplevet gennem livet – men ved at lade en roman favne og danne ramme for fortællingen, bliver den levende og virkelig, og læseren er med på første parket.

Selvom alle tre romaner er barsk læsning, har jeg nydt bøgerne og det professionelle håndværk, forfatterne hver især har lagt for dagen, og jeg har kunnet lugte det hjerteblod, siderne er skrevet med og det mod, de hver især har vist ved at skrive netop deres roman.

Jeg har tilmed været så heldig, at høre alle forfattere fortælle om netop deres bog ved et foredrag, og det har været en fornøjelse at være i selskab med så dygtige, tiltalende og veltalende mennesker.

 

1) Dødevaskeren af Sara Omar

Forord: ”Til Fremsk. Pigen, der i mange tunge år har levet som fange i mit hjerte. Til min mor af både ånd og fødsel. Det er igennem ordets kraft, at vi bliver tidsløse, at vi kan forandre.”

Dette er så absolut den bedste bog jeg har læst længe. En fantastisk romandebut af dansk-kurdiske Sara Omar, der blev født i 1986 i Kurdistan. Familien flygtede i slutningen af 1990’erne, og Sara har boet i Danmark siden 2001 og studerer statskundskab.
Hun er bestyrelsesmedlem i flere danske kvindeorganisationer. Omdrejningspunktet i hendes roman er den nedværdigende måde, kvinder og piger bliver behandlet på i mange muslimske lande og de udfordringer, kvinderne står overfor – både i deres hjemlande og i deres nye lande, hvis de kommer til Vesten. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

2) Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Smuk i al sin smerte – det er den umiddelbare følelse, jeg står tilbage med efter at have slugt Leonora Christina Skovs ”Den, der lever stille”.

Bogen lader sig svært referere, da det er en hel barndom, ungdom og voksenalder, der befolker siderne i bogen. Der er kælet for detaljerne med en gedigen indbinding, et flot smudsomslag med prægede guldbogstaver,  og det røde stofbogmærke leder tanken hen på Leonora Christina Skovs smukke røde læber og sko – et af hendes kendetegn. Det er en bog, jeg er stolt af stille på min bogreol.

Bogen er baseret på dagbøger og notater, som forfatteren har samlet gennem livet, og historien har ligget som et ulmende bål gennem hendes forfatterskab. Da Leonoras mor døde af en kræftsygdom (som hun mente, datteren var skyld i) blev energien til at skrive bogen frigivet, og selvom Leonora har haft store betænkeligheder ved at skrive den, mens hendes far er i live, har det været nødvendigt for hende at få bogen udgivet.

Leonora er født Christina Skov i 1976 og voksede op i Helsinge i et almindeligt parcelhus. Forældrene gjorde en dyd ud af, alt var pænt og rent, og at Christina lærte at opføre sig ordentligt, så de kunne være hende bekendt. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Guds bedste børn af Morten Pape

Man håber, det er ren fiktion, når man læser ”Guds bedste børn” – og spørger flere gange sig selv, om dette sker i det samme land, som jeg bor i?  Handlingen foregår i et under-Danmark, som (heldigvis) er ukendt for mange, men som dagligt stikker sit grimme fjæs frem i dagspressen.

Jamils bedste ven Zeki bliver overfaldet og slået ihjel med en kølle en dag de to drenge er ude at gå med aviser. Mens drengene sidder på fortovet og spiser pizza, standser en bil og råber dem an. Den 15-årige Mickey og den 17-årige Simon farer ud og overfalder Zeki. Jamil ser forfærdet til og når ikke at reagere inden de to overfaldsmænd kører afsted igen. Den dag mister Zeki sit liv, og Jamils skyld over ikke at have reddet sin ven æder sig ind i hans bevidsthed og sender ham på psykiatrisk hospital. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

Læs flere anmeldelser af Nordstranden

_______________________________________________________________________________

Splint:

1) Nøgen hjemkomst af Lars Bjerregaard Jessen
Den blev hængende hos mig længe efter jeg havde læst den. Og var en god opfølger til “Nøgen hukommelse”. Jeg var fuldstændig fanget af bogen.

Lars Bjerregaard Jessen har skrevet endnu en roman. Denne gang møder vi hovedpersonen Emil, efter han har fået sin hukommelse igen. I den første roman “Nøgen hukommelse” var vi vidne til, at Emil kollapsede efter et marathon. Han løber stadig og drømmer om en dag at komme med til New York og løbe et marathon der. Han benytter dog mest løb som en slags terapi, så han kan rense sine tanker.

Ham og familien, kone og to børn, flytter hjem til Danmark igen efter nogen år i Florida. De finder et hus og børnene kommer i de institutioner, de nu engang er blevet store nok til. Og det er også lykkedes for dem begge at finde et godt job i Danmark. Men så begynder hans kone at trække sig. Hun vil sove alene, hun er mindre hjemme og hun siger, hun ikke længere har følelser for ham. (Læs hele anmeldelsen)

2) Alla og klaveret – den russisk tragedie 1912 til 1924 af Morten Kvistgaard.

Barsk fortælling om krig og kærlighed. Den gjorde et stort indtryk på mig selv om den var hård at læse.

Alla er ganske ung da hun støder ind i en mand som kommer løbende. Han er kommet til skade og hun prøver at hjælpe ham. Politiet løber forbi og Alla er ikke klar over at denne mand er morder. Men hun bliver indkaldt som vidne og han lover at hævne sig over hende. Han bliver fængslet og hendes liv går videre. Alla drømmer om at blive koncertpianist, men hun bliver gravid og må opgive drømmen til fordel for mand og barn. På bryllupsnatten mister hun barnet og føler sig nu fanget i et ægteskab med en mand som klart har flere følelser for hende end hvad hun har for ham. Men hun bliver sammen med ham og de får et stabilt ægteskab, som måske ikke er så lykkeligt, men som alligevel giver hende et okay liv. De får også to børn, eller faktisk tre, men Alla ved at det ene barn nok er undfanget med en anden mand. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Williams mor får en ny kæreste af Klaus Frederiksen. Det var for mig årets børnebog, selv om der har været mange gode. Den gjorde at man nemt kunne sætte sig i barnets højde og forstå, hvorfor det er svært at være barn i en familie, hvor mor og far ikke længere er sammen. Den var enkel men utrolig sigende.

William møder sin mors nye kæreste, Peter. William skal forsøge at finde ud af hvad Peters rolle nu er i familien. William kan godt se mor er glad. Men William gør sig mange tanker om hvordan det hele nu skal være. Er mor for eksempel mere glad for sin nye kæreste end for William og hans søster? Skal den nye kæreste bo hos dem? Kommer den nye kæreste med til Williams fødselsdag som skal holdes hos far? Er den nye kæreste nu hans nye far eller en ekstra far? Det er lidt forvirrende for William og han kan ikke rigtig snakke med sin lillesøster om det. Men han stiller mor nogen spørgsmål og vænner sig hurtigt til at den nye kæreste bare er der også. Det er også rart for så er der en voksen mere at hygge med og endelig en der gider spille fodbold. Det gider mor og lillesøster ikke. Der er nogen i skolen der gerne vil spille, men det jo ikke det samme. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Splint

_________________________________________________________________________________

Camilla Henningsen:

2018 bød på en masse spændende læsning, og det at skulle udvælge de tre bedste, var ikke helt så nemt. Simon vs. verdens forventninger er dog klart den bedste bog, jeg læste i 2018. Det er en rigtig feelgood roman med en relevant problemstilling og både humor og alvor. Den fremmede gæst overraskede mig på flere måder, og lige som jeg troede, at jeg havde gættet det, vendte fortællingen og sprang i en anden retning. Vilde Dyr var utrolig velskrevet, uden hverken for lidt eller for meget. Det hæsblæsende tempo stod i skarp kontrast til de simple dialoger, og det fungerede på bedste vis.

1) Simon vs. verdens forventninger af Becky Albertalli

Simon vs. verdens forventinger er til dig, der elsker feelgood romaner og søger noget let og underholdende læsning her i sommervarmen.

Bogen handler om Simon, der er homoseksuel. Han har ikke fortalt det til nogen, lige med undtagelse af Blue. Hans ligesindede penneven. Langsomt falder de to pennevenner for hinanden, til trods for at de ikke ved, hvem den anden er. Hvordan kan man forelske sig i én, man aldrig har set? En dag falder Simons emails i de forkerte hænder, og han afpresses til at hjælpe denne person, så hans hemmelighed ikke afsløres for hele skolen. Simon må nu forsøge at hjælpe denne person, samtidighed med at han forsøger at gætte, hvem Blue er. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

 

2) Den fremmede gæst af Lisa Newell 

Den fremmede gæst er for dig, der elsker thrillers og søger en ny vinkel på genren.

Bogen handler om Alice Lake, der bor sammen med sine tre børn og tre hunde. Hun støder på en mand, der intet kan huske, og inviterer ham til at bo i annekset. Et sted i London sidder Lily Monrose, hvis mand er forsvundet. I 1993 præsenteres man for en familie, der er på ferie. De tre historier vikles ind i hinanden på overraskende vis, og intet er, hvad det giver sig ud for.

Lisa Jewells roman er spændende, overraskende og har et plot, der er virkelig godt skruet sammen. De tre tilsyneladende uafhængige historier kædes flot sammen. Historien er skræmmende, men på den gode psykologiske måde, der fastholder læseren og river én med. Uhyggeligt at tænke på, hvordan det må føles ikke at have sine minder, hvilket Jewell skildrer rigtig godt og realistisk. Karaktererne er levende og runde: Alice, den åbne og hjertevarme mor, Lily, den unge hustru, og “Frank”, manden med hukommelsestab. Man kan ikke lade være med at føle med karaktererne og leve sig ind i deres historier. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Vilde Dyr af Gin Philips

Vilde Dyr er for dig, der er på udkig efter den næste pageturner.

Romanen handler om Joan og hendes fireårige søn, der er i zoologisk have. Det er blevet tid til at vende snuden hjemad, og mens de pakker sammen, hører Joan nogle høje knald. Hun lægger ikke mere i det, og de bevæger sig mod udgangen. På vej hertil går det op for hende, at der er noget helt galt, og hun indser, at de høje knald faktisk var skud. Det bliver til en gemmeleg i zoologisk have med livet som indsats, og hvor menneskets mørke sider udforskes. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

 

Læs flere anmeldelser af Camilla Henningsen

_______________________________________________________________________________________________

Vibeke Holm Andersen:

30 bøger har jeg anmeldt på Bogrummet i 2018 – der har været mange skønne og gode læseoplevelser. At vælge 3 ud er ikke helt nemt – men alligevel vil jeg komme med et bud. Jeg har valgt 3 meget forskellige bøger, som alle har gjort indtryk:

1) De bedste af os af Helene Uri

Helene Uri er en forfatter, jeg flere gange har læst med begejstring. Med på sommerferie kom den 10 år gamle bog ’De bedste af os’ – og det kom jeg ikke til at fortryde. Det er en morsom, kritisk og karikeret beretning om livet på et universitet – hvor forskerne bruger år, ja hele liv, på noget, som de fleste nok vil betragte som ganske unyttigt. Vittig, bidsk og skrevet med et skønt sprogbrug.

Vi følger en gruppe forskere på Institut for Futuristisk Lingvistik.

Pål Bentzen, 33 år, er relativt nyansat på instituttet. Han er en lykkelig mand. Glad for livet, glad for jobbet, altid fuld af begejstring for den kvinde, han for øjeblikket er forelsket i – han har ikke svært ved at tiltrække skønne kvinder.
’Arrogance og generthed – i denne rækkefølge og i blandingsforholdet 5:1 – gør Pål nærmest uimodståelig. En række kortvarige forhold er resultatet.’

Han er en begavet, sympatisk og følsom mand, som elsker at læse de kærlighedsromaner, hans mor skriver (under pseudonym) – og som stort set alle handler om det samme.(Læs hele anmeldelsen)

 

2) Kridtmanden af C.J. Tudor

Jeg kan rigtig godt lide at læse krimier – dem har jeg læst nogle stykker af i 2018.  ’Kridtmanden’ var en af årets rigtig gode krimioplevelser, som kan anbefales grundet de gode historier, et fantastisk sprog – og humor. Dertil kommer en afslutning, hvor trådene bindes sammen på elegant og yderst tilfredsstillende vis.

Her er en fantastisk bog, som tilmed er skrevet af en debutant. Ud over at være en krimi har den meget, meget mere: gode historier, et fantastisk sprog, humor, teenageproblemer, pinlige forældre, sociale forskelle, abortmodstandere og en ung gravid kvinde er blot nogle af bogens elementer.

Vi følger en gruppe venner i 1986, hvor de er 12 år. Her møder vi Eddie, som er bogens fortæller, og hans 4 venner: Nicky, Metalmickey, Fede Gavin og Hoppo. De bor i en lille engelsk by, hvor de må underholde sig selv i deres fritid.En sommer flytter en ny lærer til byen, en høj, tynd og bleg mand. Han giver Eddie ideen til en ny leg, som de tager til sig: de 5 venner tegner symboler med kridt, en slags kode, hvor farven på kridtet og tegningen fortæller de andre, hvem der lavet tegningen og hvad den betyder. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Hungerhjerte af Karen Fastrup

Som den 3. bog, der har gjort indtryk, vil jeg nævne ’Hungerhjerte’. Bogen handler om en psykisk syg kvinde, vi hører om hendes barndom, forholdet til mænd – og den langvarige behandling efter diagnosen borderline. Jeg kan anbefale bogen, som tager et emne op, der stadig er forbundet med skam og tabu – psykisk sygdom.

1970’erne. Karens bror Jens er alvorligt syg, og dør af sin sygdom. Det påvirker i høj grad Karens opvækst, dels bliver hun sendt væk fra hjemmet, mens forældrene tager sig af deres syge dreng, dels er hele familien præget af tabet af Jens, moren ’er som regel ked af det eller sur eller har hovedpine’. Karen forsøger at blive forældrenes erstatning for den døde bror, hun opdager, at hun får sin fars anerkendelse, når hun er et vildt barn, frygtløs – en ’drengepige’. Hun skammer sig, når hun drømmer om spænder i håret og morens højhælede sko.

2014. Karen møder Jan, og de forelsker sig. Karen og hendes datter flytter ind hos Jan og hans søn. Karen forsøger at opføre sig ’normalt’ – men indeni er der kaos. En aften får Karen det virkelig skidt, hun kan ikke være i sin krop, kan ikke mærke sig selv – de siger, at hun truede Jan med en køkkenkniv, men hun husker ingenting. Hun bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Vibeke Holm Andersen

_________________________________________________________________________________________

Bjarne Jensen:

Jeg fik anmeldt 48 bøger i 2018, og at skulle udvælge 3 har virkelig været svært, da der har været MANGE gode bøger. Disse tre står stærkest i erindringen, men jeg kunne også have nævnt værker af Grethe Roulund, Don Winslow, Leif Davidsen, Torben Pedersen, A. Rune og Arthur C. Clarke.

 

1) Scener fra et parforhold af A. Silvestri

Det har været et stort udgivelsesår for Silvestri med fem bøger i forskellige genrer. Jeg kunne også have valgt horrorromanen “Slør”, men den knusende oplevelse det var at læse “Scener fra et parforhold”, står alligevel stadig stærkest, her hvor året er omme. Det blottede hjerte på forsiden fortæller alt.

Silvestri har skrevet sig ind på min liste af forfattere, jeg bare MÅ læse. Han skriver blændende godt og hans leg med genrer er et frisk pust til den gængse roman. At læse en bog om parforhold er ikke det jeg gør mest i, men Silvestri lover på bagsiden: “Den handler om Lea og Christian, men mest handler den om dig.”

Lea og Christian arbejder på samme arbejdsplads, men Christian har ikke set hende som en potentiel kæreste, da hun er gift med Kenneth og har to børn med ham. Kenneth er en drønnert af en mand og far, så Lea og Christian indleder et forhold. Christian er enormt forstående og presser ikke på, men til sidst forlader Lea dog sin mand til fordel for Christian. Lige så stille bliver han en del af familien, uden at de dog flytter sammen, hvilket går Lea på. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Frygt fabrik fælde af Steen Langstrup

Jeg fik faktisk læst en del bøger af Langstrup i år, men ikke alle blev anmeldt. “Ø” var en af dem, en stærk horrorfortælling, men nogen gange føler jeg stadig, at jeg render rundt på en fabrik i København.

Jeg har tilbragt et par dage på en fabrik i selskab med Steen Langstrups djævelske fantasi. Langstrup har netop rundet de 50 år og har mere end 25 bøger på sit cv, og er også udkommet på andre sprog, og om kort tid kommer film nr. 2 baseret på hans bøger.

Da jeg var i gang med ’Frygt fabrik fælde’ kom jeg også til at se den for mig som en film, eller måske en TV serie, det vil den egne sig godt til. Historien er delt op i 10 episoder, og kan høres gratis på e-reolen, hvor der allerede ligger 2 episoder, indtalt (temmelig godt) af Grete Tulinius. Efter sidste episode i november udkommer bogudgaven.

Jeg har allerede igennem ’Kat’ og ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ erfaret, at Langstrup er en dansk gysermester, den danske Stephen King, som han er blevet kaldt. Jeg synes nu han er lige en tak mere ond end King.(Læs hele anmeldelsen)

 

3) Southern Reach Trilogien af Jeff VanderMeer

Jeg snyder lidt her, for de tre bøger i trilogien blev udgivet hver for sig, men “Udslettelse”, “Autoritet” og “Accept” var en vild læseoplevelse. Science fiction eller new weird, som det også kaldes, og det var så weird og godt, at jeg snart skal læse dem igen!

Jeff VanderMeer har med sin ‘Southern Reach trilogi’ slået igennem på verdensplan. Trilogien blev udgivet over en 8 måneders periode i 2014, og jeg kan kun håbe, at Rosinante følger den trend op, for det kribler i mig for at få fortsættelsen. Han skriver indenfor genren ‘new weird’, og det giver god mening, for bogen er lidt weird og mystisk, og lige noget for en eskapist som jeg.

Måske befinder vi os i USA, det er lidt uklart, men bestemt med til at gøre mysteriet tættere. Ligeledes har personerne ikke navne, men historien bliver fortalt af biologen, der sammen med antropologen, topografen og psykologen (de er i øvrigt alle kvinder), begiver sig ind i Område X på det der skulle være den 12. ekspedition. Det er ikke gået så godt for de foregående ekspeditionsmedlemmer, der enten har skudt hinanden eller sig selv, og nogle er døde af sygdom. Det er lidt uklart, hvordan man kommer ind i området, og det kæmpemæssige areal er i sig selv en gåde. Der er lidt skov, noget sump og en saltmarsk inden stranden, hvor der står et fyrtårn. Der er tegn på, at området har været beboet engang, eller er det måske rester af tidligere ekspeditioner? Kvinderne finder hurtigt et tårn med trapper ned i undergrunden, og det skal naturligvis udforskes. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Bjarne Jensen

___________________________________________________________________________________________